Glostrup Svømmeklubs Venner 

 

Glostrup Svømmeklubs Venner (Vennerne) er en aktiv, selvstændig støtteforening, der nyder at bakke op om Glostrup Svømmeklubs aktiviteter. Vennerne bakker op om klubben økonomisk, med praktisk hjælp og via de arrangementer, som vi selv afholder, f.eks. den årlige juletræsfest.

Der kræves ingen særlige talenter for at være med i Vennerne, kun at man har lidt gå-på-mod samt lyst til hyggeligt samvær og til at give en hånd med, når der afholdes stævner og juletræsfest mv.

Har du lyst til at blive en del af støtteforeningen Vennerne? Medlemskab af Vennerne koster blot 100 kr. person/familie. Tilmelding sker via svømmeklubbens hjemmeside under ”Events”.

Med virkning fra 1. januar 2026 er hovedprincipperne for uddeling af økonomisk støtte disse:

  • Hovedregel: Vennerne vil som klar hovedregel kun udbetale midler direkte til klubben. Disse midler vil typisk være ”øremærkede” til særlige aktiviteter eller indkøb af udstyr mv. Midlerne udbetales efter skriftlig anmodning, f.eks. fra klubbens bestyrelse, og de udbetales under forudsætning af, at klubben i forbindelse med aktivitetens afholdelse eller indkøbet oplyser, at Vennerne har ydet støtte.
  • Undtagelse: Som en undtagelse til ovenstående vil Vennerne efter anmodning udbetale støtte direkte til enkeltmedlemmer, der er værdigt økonomisk trængende. Støtten gives udelukkende til medfinansiering af medlemmets deltagelse i aktiviteter under GSK. 

Ovenstående betyder bl.a., at der ikke længere vil blive udbetalt støtte direkte til enkeltmedlemmer, f.eks. i forbindelse med træningslejre, medmindre det efter en konkret vurdering, og rent undtagelsesvis, kan konstateres, at medlemmet er ”værdigt trængende”.

På forhånd tak for jeres hjælp og støtte.

Med venlig hilsen bestyrelsen i Vennerne

 



 

 



Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram