Klubmodul henter siden
Træningslejr VG3 og VG4 i påsken 2026 - rate 1
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.


Kære svømmere og forældre på VG3 og VG4

Så blev det endeligt tid til påskens træningslejr, som finder sted i Sportscenter Blåvandshuk (Strandvejen 2, 6840 Oksbøl)

Mødetid
Lørdag den 28. marts kl.9.40 ved Nørregaardshallen – bussen kører kl.10.00.

Husk at dit barn skal have en stor madpakke med

Hjemrejse: Onsdag den 1. april kl. 12.00 – ankomst ca. 16.00 ved Nørregaardshallen

Prisen er 2300,- og betales i 2 rater:
Rate 1 - 1000,- betales senest 23. februar
Rate 2 - 1300,- betales senest 23. marts (opkrævning følger)

Overnatning:
Vi skal i hytter, hvor børnene bliver indkvarteret i 4 eller 6-mands hytter. Opholdet er all inclusive, og klubben sørger for alle måltider, snacks og mellemmåltider (med hjælp fra jer). Husk, at børnene ikke må medbringe nogen former for slik, chokolade, sodavand m.m

Træning:
Svømmehallen ligger tæt på vores hytter og vores opholdsrum. Vi har vandtider to gange om dagen – om morgenen/formiddagen samt eftermiddagen/aftenen. Derudover er der selvfølgelig også dryland i en af stedets træningshaller.

Mad/spisning:
Vi skal selv lave alt maden derover, hvilket vi har prøvet før. Det giver mulighed for at tilpasse menuen og tidspunkter til vores behov. I den forbindelse vil vi gerne have lidt hjælp fra jer forældre.

Hvad vil vi gerne have hjælp til fra jer forældre:
Vi vil gerne gøre træningslejren så billig som mulig, og derfor vil vi gerne bede om hjælp til følgende ting:

  • Vi skal bruge en masse boller, som vi gerne modtager som frosne
  • Vi skal bruge en masse pizzasnegle, som vi gerne modtager som frosne
  • Vi skal bruge en masse pølsehorn, som vi gerne modtager som frosne
  • Vi skal bruge en masse frikadeller, som vi gerne modtager som frosne
  • Vi modtager også gerne kager og myslibarer 😊


Alt maden (på nær kage og myslibarer) skal leveres frosne til Nørregårdshallen. Har man termokasser/poser, må maden gerne leveres i disse - ellers har vi nogle, som maden kan komme i. Man må meget gerne markere på maden, hvad der er i. Fx om det er pizzasnegle med kylling eller skinke, pølsehorn med kyllingepølser osv.

 

På holdsport bliver der oprettet opgaver (under træningslejrens datoer), hvor I meget gerne må skrive jer på.

Medicin/allergi:
I skal kontakte holdets ledende holdleder, hvis dit barn har allergier, eller såfremt der er medicin, der skal tages. Det er også dem I skal kontakte, hvis der er noget, som skal tages hensyn til i forhold til mad.

I kufferten skal der som minimum pakke følgende:

  • Rent tøj til hele turen – med navn i
  • Sengetøj og lagen
  • Klubtøj (for dem som har)
  • 3 håndklæder
  • Toiletsager – og evt. medicin
  • Badetøj (3 stk.), badehætter (2 stk.) og dykkerbriller (2 stk.)
  • Træningsnet med alt svømmeudstyr – herunder også drikkedunk (gerne 2 stk)
  • Træningstøj og sko til både indendørs/udendørs aktivitet
  • Fed creme/vaseline (der er meget tid i vand)

Medbring gerne kortspil/brætspil, en god bog, tegneartikler og andet til hygge i hytten 😊

Mobil og lommepenge:
Svømmerne må ikke medbringe mobil eller andre elektroniske enheder, og der er ikke behov for lommepenge, da det er jo et all inclusive ophold.
Har du behov for at komme i kontakt med dit barn, så er du altid velkommen til at kontakte en holdleder på SMS.

Sygesikringskort:
Det er vigtigt, at alle svømmere har en kopi af deres sygesikringskort med på træningslejr. Dette afleveres inden afgang til den ledende holdleder. Efter træningslejren bliver alle kopier selvfølgelig makuleret.

Trænere og holdledere:
VG3 trænere: Josefine og Martin
VG3 ledende holdleder: Anja Strand (mor til Filippa)
VG4 trænere: Rikke, Jonathan og Carl
VG4 ledende holdleder: Christie Abildskov (mor til Havannah)

Tilmelding – hvordan kommer man med på denne tur:
Du tilmelder dig ved at bruge dette link og betaler prisen, som er 2300 kr. (fordelt over to rater – 23. februar betales 1000 kr. og 23.marts betales 1300 kr.).

Vi glæder os til en spændende og begivenhedsrig uge med jeres børn

Mange hilsner
Trænere og holdledere

Har I brug for at komme i kontakt med os i forhold til medicin/allergier eller andet, så kan I henvende jer til følgende:
VG3: Anja Strand: 40908584
VG4: Christie Abildskov, 60162553

 

 

 

Tilmeldte
11 /30
Tilmeldingsfrist
23.02.2026
Tidspunkt
28.03.2026 kl. 09.00 - 01.04.2026 kl. 12.00
Sted
Blåvandshuk
Pris
1000,00 kr.
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram