Kære svømmer og forældre
Så blev det endelig tid til efterårets træningslejr, og det bliver super hyggeligt. Vi skal til Tommerup, hvor vi skal svømme/lave dryland/spise og sove i sportscenteret ”Fyrtårn Tommerup”.
Afrejse med bus:
Lørdag den 11. oktober kl. 11:00 ved Nørregårdshallen – MØDETID KL. 10.45
Hjemrejse med bus:
Onsdag den 16. oktober kl. 13.30 fra Tommerup og ankomst ca. 15.45 til Nørregårdshallen
Frokost lørdag:
HUSK en stor madpakke til når vi kommer frem, da første måltid vil være aftensmad. Der må selvfølgelig ikke være slik i madpakken 😊
Trænere:
VG3: Ida og Martin
VG4: Rikke, Jonathan og Carl
Holdledere:
VG3: Maria (mor til Daniel – mobil 28 55 29 84) og Mikala (mor til Mia)
VG4: Christie (mor til Havanah) og René (far til Olivia)
Info om medicin og andre vigtige oplysninger:
Info om brug af medicin og anden vigtig information bedes gives til jeres holdleder.
Skal holdlederne hjælpe med at administrere evt. medicin, skal den afleveres ved afgang til holdlederne, som opbevarer medicinen under hele opholdet. Det er vigtigt, at der sammen med medicinen er oplyst tydeligt navn, dosering, tidspunkt for indtagelse, virkning m.m.
Er der andre ting vi skal tage hensyn til, eller som vil være gode at vide på forhånd, oplyses dette ligeledes til holdlederne.
Har man fødevareallergi (eller andet der skal tages hensyn til i forhold til mad) bedes man senest 1. oktober skrive til Maria (mkleis@gmail.com), så sørger vi for, at stedet for besked.
Elektronik: Det er IKKE tilladt at medbringe telefon, ipad eller lign. Vi vil medbringe en masse spil, tegneting osv., samt lave andre sociale aktiviteter mellem træningspassene.
Pakkeliste - I skal medbringe:
- Lagen
- Sengetøj (Der er dyner og puder)
- Soveudstyr (nattøj, sovebamse)
- Drikkedunk
- Toiletsager
- God creme (bodylotion), da huden ofte tørrer en del ud efter mange timer i klorvand + vaseline
- Minimum to håndklæder! Medbring de gamle håndklæder og skriv gerne tydeligt navn på
- Træningstøj/tøj man kan bevæge sig i
- Indendørssko + udendørs sko til at bevæge sig i
- En pakket svømmetaske til første træningspas lørdag
- Svømmeudstyr (briller, badehætte, evt. hårelastikker)
- Overtøj / fodtøj / udetøj efter vejret (tjek vejrudsigten!).
- KOPI AF SYGESIKRINGSBEVIS – Afleveres til jeres holdleder
- Evt. medicin + infoseddel med navn, dosering, tidspunkt for indtagelse, virkning mm.
- Evt. læsestof til afslapning
- Evt. kort/spil
Tilmelding og pris:
Man tilmelder sig turen ved at betale via de to link, som bliver sendt her. Prisen for hele opholdet er: 2500 kr. Det er ikke nok at tilmelde sig via Holdsport (men man må meget gerne tilkendegive, at man deltager der)
- Rate er på 1000 kr. og skal betales senest mandag d. 22. september (bindende tilmelding)
- Rate er på 1500 kr. og skal betales senest 6. oktober
Der vil være fuld forplejning på turen og vi sørger for mellemmåltider, så ingen går og sulter. Man skal heller ikke have lommepenge med. Prisen er all inclusive 😉
Vi glæder os til en rigtig fed træningslejr.
Svømmehilsner
Trænere og holdledere