Klubmodul henter siden
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære Svømmere og Forældre til svømmere på GSK T1, T2, T3 og VG17 Hold 1 og 2

Vi har besluttet, at deltage i Børnehjælpdagens Julelotteri i år, for at I svømmere via salg af lodsedler kan støtte anbragte børn og unge i Danmark, samtidig med I tjener penge til jeres sponsorkonto.

Vi håber, I vil deltage og at jeres forældre vil støtte op om salget, da den vigtigste opbakning og opmuntring kommer fra familien.

Lidt info om Julelotteriet og Børnehjælpsdagen
Julelotteriet sælges til fordel for foreninger, idrætsklubber og skoleklasser samt de anbragte børn og unge i Danmark, der ikke kan bo sammen med deres mor og far. Sælgerne støtter således både en god sag, og tjener penge til deres sponsorkonto. Det sker under koncepten ”Børn støtter Børn”.

Børnehjælpsdagen er en upolitisk, humanitær organisation, der siden 1904 har arbejdet for udsatte børn og unge i Danmark. I dag arbejder Børnehjælpsdagen specifikt for de børn og udsatte unge, der bor på børnehjem eller hos en plejefamilie. Det sker gennem en lang række projekter, aktiviteter, camps og uddeling af computere, der retter sig mod at give anbragte børn og unge både sociale, kropslige og mentale kompetencer, så de bliver mere parate til voksenlivet. Overskuddet fra Julelotteriet er et vigtigt bidrag til dette arbejde.

Man kan læse mere om Børnehjælpsdagen og deres arbejde på http://www.bhd.dk/

Hvordan kommer det rent praktisk til at foregå?
Kamilla (holdleder T2) og Tine (holdleder T1) har allerede bestilt og modtaget lodderne (der er bestilt 30 lodder pr. svømmer).
Efter jeres tilmelding - her på klubmodul - bliver lodderne afleveret til den enkelte svømmer eller de kan afhentes i klubben efter aftale.
Svømmere der ikke er tilmeldt salg af lotteri via klubmodul får IKKE udleveret lodder til salg.

I sælger jeres lodder til familie/venner/naboer osv. Et lod koster 20 kr., og for hvert solgt lod tjener svømmeren 8,50 kr. til sin sponsorkonto. Det vil sige, at jo flere lodder der bliver solgt, desto større indtjening til den enkelte. Prisen på lodderne er fast og må på ingen måde ændres.
Julelotteriet sælges i perioden 31. oktober – 24. december.

Vigtigt: Den enkelte svømmer og dennes familie har ansvaret for at passe på lodderne og pengene der indtjenes, og skal sørge for at pengene stemmer og alle indtjente penge samt usolgte lodder returneres til Kamilla eller Tine efter ophør af salgsperioden. Vi vil angive nogle tidspunkter, hvor vi er tilstede i klublokalet for at modtage penge/usolgte lodder, og ellers kan I kontakte os direkte for aflevering.

Vi har brug for hurtig tilmelding fra jer, og dette bedes I gøre via her via klubmodul hurtigst muligt eller senest den 16. november.
Herefter får svømmeren udleveret 30 lodder til salg og I kan bestille flere, hvis I ønsker det.

I kan kontakte os på:
Kamilla: Mobil 2683 5723 eller kawezo@hotmail.com
Tine: Mobil 5131 5329 eller tine@dbu.dk

Bedste hilsner
Kamilla og Tine

Holdleder T2 og T1
GSK Konkurrence svømme afdeling

Tilmeldte
26 /100
Tilmeldingsfrist
30.11.2017
Tidspunkt
09.11.2017 kl. 18.00 - 18.12.2017 kl. 08.00
Sted
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram